Hvem udsættes for tortur
I dag anvendes tortur i stigende grad som et magtmiddel, der har til formål at sprede terror og frygt i den almindelige befolkning.
Tidligere var det typisk politiske frontfigurer og systemkritikere, der blev udsat for tortur, og denne gruppe er stadig særligt udsat.
Når et regime ønsker at kue en befolkning, kan magthavere udvælge - bestemte eller tilfældige - personer i befolkningen og underkaste dem tortur. I langt de fleste tilfælde er ofrene kun skygger af sig selv, når de vender tilbage.
På den måde kan torturofre tjene regimet som levende eksempler på, hvor høj prisen for modstand vil være.
Det skønnes i fagkredse, at mellem hver femte og hver tredje flygtning, der får asyl i Danmark, har været udsat for tortur.
Det er ofte ikke nogle umiddelbare synlige tegn på torturen, og de færreste torturoverlevere ønsker at tale om det.
Både mænd, kvinder og børn udsættes for tortur.
Tortur kan foregå under overværelse af læger eller andet sundhedsfagligt personale for at sikre, at offeret ikke dør under torturen.
Tilstedeværelsen kan medføre, at torturoverleveren senere kan have svært ved at opnå tillid til personalet i det danske sundhedsvæsen.