Tema-arrangementer
På CETT afholder vi løbende temadage med et bredt udsnit af emner om traumer og traumers indvirken på samfundet og på de fagpersoner, der i hverdagen skal håndtere mennesker med traumer.
Vores temadage kan deles op i 3 kategorier.
- Temadage, der fokuserer på selve traumet og konsekvenserne af dette ud fra overskrifter som ”Psykiske lidelser”, ”Smerter”, ”Kommunikation”, ”Børn” og ”Familien”.
- Temadage, der specialtilrettelægges i samarbejde med interessenter, f.eks. en kommune, en organisation, en faglig gruppering, hvor der i tilrettelæggelsen af dagen tages hensyn til de vilkår, de pågældende medarbejdere møder i hverdagen.
- Temadage, der retter sig specifikt mod bestemte faggrupper, f.eks. temadage for praktiserende læger, praktiserende psykologer, sygeplejerskestuderende m.m.
En temadag kan derudover også variere i længde fra et hel- eller halvdagsarrangement til fyraftensarrangementer, gå-hjem møder med mere. Se eksempler på tidligere afholdte temadage i CETTs arrangementskalender.
CETT leverer også gerne oplæg eller workshops til relevante konferencer.
Du er altid velkommen til at kontakte CETTs uddannelseskonsulenter for yderligere oplysninger: Ole Qvortrup på e-mail eller tlf. 7642 0331 - Ulla Hartvig på e-mail eller tlf. 7642 0335.
Nyeste temadage
Efteråret 2010 afholder CETT to temadage om Mentaliseringsbaseret udredning og behandling ved cand.psyk. Jens Hardy Sørensen.
CETT afholder nu temadage om interkulturel kommunikation. To gange om året underviser CETT-projektmedarbejder Azra Hasanbegovic i kommunikation, kulturforståelse og brug af tolk.
CETT tilbyder også temadage om de to velafprøvede testredskaber LEAS og RME, som begge kan sige noget om evnen til at aflæse egne og andres følelser og behov – et parameter, der hænger afgørende sammen med senere udvikling af PTSD.
Standardiserede temadage
- Temadag om LEAS (Levels of Emotional Awareness Scale)
- Temadag om RME (Reading the Mind in the Eyes)
- MTV-temadage
- Temadag om traumer
- Temadag om psykisk sygdom hos flygtninge
- Temadag om smerter
- Temadag om familien
- Temadag om kommunikation
- Temadag om arbejdsmarked