Hvad udløser traumer?

Naturkatastrofer, brand, skibsforlis, bilulykker, vold, incest, voldtægt. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur.

Listen er ikke fyldestgørende, men blot en række eksempler for at vise, hvilke typer hændelser der kan sætte sig spor som et psykisk traume.

Mere generelt kan man sige, at begivenheder, som kan give traumer, indebærer:

• Alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• Andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• Grov overskridelse af egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om handlinger af den karakter

Fælles for de tre punkter er, at en udsat person ikke på nogen måde kan forhindre begivenheden, der opleves som ekstrem og faretruende.

Hvad sker der i hjernen

Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en mekanisme fra naturens hånd, som skal sikre overlevelse i en livstruende situation.

Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, vil man senere opleve, at alarmen kan gå i gang uden, at der tilsyneladende er fare på færde.

Symptomerne

Det som sker for Anders Hansen, når han genoplever timerne i bjergpasset, er kendt som genoplevelser eller flashback. Et flashback sættes i gang af lyde, lugte og andre sansninger. De vækker usædvanligt livagtige minder om de oprindelige omstændigheder.

Årsagen til, at Anders Hansen får flashback, er, at hans krop er havnet i en tilstand af permanent stress eller hyperårvågenhed. Under flashback reagerer hjernen, som om der virkelig er fare på færde, og sender yderligere mængder stresshormoner ud i blodet.

Det kan medføre uforudsigelige handlinger, som trang til flugt og stærk vrede.

Folk, som oplever flashback, lever med permanent angst. De vil gøre næsten alt for at undgå steder, begivenheder og situationer, de tror kan fremkalde et flashback.

Derfor trækker de sig ofte tilbage fra det sociale liv for at beskytte sig.

PTSD - en diagnose

Tilstanden er kendt som Post Traumatisk Stress Forstyrrelse eller PTSD. Man kunne også kalde det for langvarig stress efter en eller flere voldsomme oplevelser.

Diagnosen er opstået USA i kølvandet på Vietnamkrigen. Under og efter krigen oplevede amerikanerne, at mange af de raske unge mænd, de sendte i krig, vendte hjem som nedbrudte og ødelagte mennesker.

Deres symptomer pegede i mange forskellige retninger, men soldaterne havde det til fælles, at de alle havde oplevet krigens rædsler.

Derfor gav det mening at samle symptomerne under en fælles diagnose, når man senere forsøgte at forstå, krigsveteranernes reaktioner.

Med til PTSD-diagnosen hører en række karakteristiske symptomer:

Hyperårvågenhed, flashback, angst, mareridt, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, rastløshed, humørsvingninger, irritabilitet, vrede, hjælpeløshed, isolering, fysiske smerter og overlevelses skyld.

Symptomerne begynder at dukke op, når de indledende chok-reaktioner har lagt sig, senest tre måneder efter at traumatiseringen har fundet sted.

Hvis man traumatiseres voldsomt og måske får stillet diagnosen PTSD, har livet ændret sig markant for en lang periode frem i tiden.

Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle.

Vores fiktive person Anders Hansen blev traumatiseret og fik mange af de symptomer, der svarer til diagnosen PTSD. I første omgang valgte han at klare sine problemer selv, fordi han håbede, at han ville få det bedre med tiden.

Følgerne af PTSD kan godt forsvinde helt eller delvist uden professionel hjælp. Men om det vil lykkes afhænger af personens evne og muligheder for at bearbejde de følelser, der har baggrund i de uhyggelige oplevelser.

Et vigtigt redskab er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer.

Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret.

Hvis symptomerne ikke fortager sig hen ad vejen, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod håbløshed og en depression, der vil kræve medicinsk behandling.

En anden mulighed for eksemplet Anders Hansen er at opsøge professionel hjælp. Behandlingen kan bestå af både psykoterapi, fysioterapi og medicin i en periode.

Behandlingen skal fortsætte, indtil Anders Hansen mærker, at oplevelserne er kommet så meget på afstand, at de ikke længere sætter grænser for, hvordan han kan leve sit liv.