Banegårdspladsen 1, 1.
7100 Vejle
cett@psyk.
regionsyddanmark.dk
Tlf.: 7642 0310
Fax: 7642 0330
8.30-15, fre 8.30-11
Når et voksent medlem af en familie rammes af traumer, må familiens andre medlemmer ofte tage udstrakte hensyn til den traumatiserede.
Den traumatiseredes følsomhed og reaktioner på støj og andre forskellige sansninger indskrænker mulighederne for frit at give udtryk for sin egen glæde, vrede eller frustration.
I stedet for at være et fristed for børn og voksne kan hjemmet udvikle sig til en ufri ramme, hvor følelserne kommer under stort pres.
Det påvirker både ægtefælle og børn. Hvis den ene ægtefælle ikke selv er traumatiseret, har vedkommende måske en mulighed for at forstå, hvorfor det er nødvendigt at tage ekstra hensyn til partneren.
Men i det lange løb kan det alligevel udvikle sig til en belastning, der skaber en krise for familien.
|
|
Traumer smitter Da Anders Hansen vender hjem fra Balkan, fortæller han sin kone, familie og venner, hvad der skete for ham. Men efterhånden som hverdagen melder sig, føler han ikke længere, at han kan blive ved med at tale om oplevelserne i bjergpasset. Han begynder at genopleve de skæbnesvangre timer i form af flashback. Efterhånden begynder han at føle sig mere og mere uoplagt, og han begynder at sove dårligt om natten. Anders kone er vågnet flere gange ved, at han sidder op i seng og kalder på sine kammerater. Anders sygemelder sig fra sit job som chauffør. Han får angstanfald, når han hører lyden af dieselmotorerne, der kører i tomgang inde i vognmandens garage. Den dårlige søvn er med til at gøre Anders irritabel om dagen. Han er begyndt at snerre af børnene, hvis de larmer. Pludseligt en dag er han på nippet til at miste selvkontrollen. Han opdager det tidsnok til at forhindre, at han stikker en lussing til familiens yngste. Hun sidder og græder midt på gulvet, fordi Anders ikke reagerer, når hun kalder. Anders har svært ved at være tæt med sine børn. Der er for meget bøvl med dem, synes han, og han kan ikke overskue at kaste sig ud i længere lege med børnene. I stedet foretrækker han at være helt alene i sit hobbyværksted, hvor han sidder og stirrer tomt ud i luften og drikker øl i smug. |
Selv om det ikke umiddelbart ser godt ud for Anders Hansen og hans familie, er der flere veje ud af problemerne. Dels vil det hjælpe ham at åbne sig og tale med sin kone og andre voksne.
Dels kan han få god hjælp hos en psykolog, der har specialiseret sig inden for området med psykiske traumer.
Når flere i en familie har traumer
Hvis begge forældre er ramt af traumer, skærper det situationen. Børn er i en situation, hvor de er afhængige af deres forældre i forhold til ømhed, beskyttelse og opdragelse.
Deres muligheder for at forstå, hvorfor en traumatiseret mor eller far pludseligt er afvisende og mangler overskud, er begrænsede.
Det betyder, at dagligdagen i en børnefamilie, hvor en eller begge forældre er ramt af traumer, kan skabe et miljø, hvor børnene må strække sig så langt, at deres egen udvikling kan tage skade.
Den værst tænkelige situation er en familie, hvor alle medlemmerne er traumatiserede. Sådan er det hos familien Suleiman.
Her er alle familiens medlemmer i større elle mindre grad ramt af traumer. Desuden lever de i eksil, hvilket i sig selv er en yderligere belastning, da det indebærer tabet af bl.a. sprog, socialt netværk, job, uddannelse, social status og private ejendele.
Disse omstændigheder er vigtige at tage i betragtning, når man skal forstå en traumatiseret flygtnings situation.
Det vil ofte kræve stor personlig styrke og mod at konfrontere sig selv med de meget ubehagelige minder fra krig og tortur. Men det er ingen vej uden om, hvis man skal blive herre over sin tilværelse igen.
|
|
Traumerne styrer Hjemme hos familien Suleiman må Fadil og børnene gøre tingene på en helt bestemt måde for at beskytte Ali mod flashback. Alis flashback fylder meget i hverdagen. Han kan reagere med voldsomt raseri, der ind imellem ender med vold overfor Fadil og børnene. Ali er meget skamfuld over sin reaktion. Men når et flashback først er sat i gang, er der intet, han kan stille op. Sådan er det, fordi Ali genoplever en række situationer, hvor han står overfor sine bødler, mens de er i gang med torturen. Ali sidder for det meste inde på et værelse bag en lukket dør. Han er ekstremt følsom overfor støj. Derfor må børnene, hverken have besøg eller lege, når de er hjemme. Alle gøremål i hjemmet skal foregå i stilhed. Selv meget lavmælte samtaler kan give problemer, fordi Ali husker, hvordan bødlerne hviskede sammen under torturen. Så familiens øvrige medlemmer må ud på opgangen eller ned på gaden, hvis de vil snakke sammen. Ali er bange for at sove. Hver gang han falder i søvn, får han voldsomme mareridt, som afbryder søvnen. Når han åbner øjnene, ved han ikke, hvor han er. Han kan slå vildt om sig og løbe rundt i lejligheden, indtil han vågner helt. Fadil og børnene vågner, hver gang Ali har mareridt. Fadil lider også af flashback. På grund af voldtægterne udløses episoderne mange gange, når Ali viser seksuel lyst til hende. Derfor har de to ægtefæller ikke længere seksuelt samkvem. Fadil føler stor skyld over sin manglende lyst, fordi hun opfatter sex med Ali som en naturlig del af ægteskabet. Når børnene ikke er hjemme, ligger Fadil for det meste på sengen med åbne øjne og kigger tomt op i loftet. Hun har overladt ansvaret for husholdningen og opdragelsen af de mindre brødre til Fatima. Fatima er med som tolk ved mange af møderne med de sociale myndigheder, lægen eller børnehaven. Derfor kender hun alle de problemer, som hendes forældre døjer med. Og hun træffer de fleste afgørelser, om hvordan hverdagen skal tilrettelægges i hjemmet. Ali og Fadil følger nøje med i situationen i Afghanistan på forskellige tv-stationer. Hver gang medierne melder om uro, bliver de ængstelige for deres pårørende og ringer til familie og bekendte forskellige steder i verden for at få mere at vide. Når det sker, oplever børnene forældrenes vrede og afmagt. Alis og Fadils traumer fylder familiens liv døgnet rundt. Børnene har ikke plads til at vise, hvad de føler og rummer, når de er i hjemmet. Fatima vender sine frustrationer indad og holder sig for sig selv. Hun har ikke overskud til at dele sine problemer med andre. De to drenge er meget voldsomme, når de er i skole og børnehave. Drengene får meget negativ opmærksomhed på grund af deres opførsel. De er lette ofre for drillerier, fordi de er nemme at hidse op. |
I en flygtningefamilie, hvor traumerne styrer hverdagen, vil det give anledning til en lang række problemer for både børn og voksne.
De voksne har svært ved at lære nye ting herunder sprog. Det skaber en del barrierer i forhold til verden uden for hjemmet, og gør det vanskeligt at holde en god kontakt til daginstitution, skole og myndigheder.
Derved er det lettere for udenforstående at misforstå signaler fra en traumatiseret familie. Man kan opfatte problemer som voldsomt temperament, fjendtlighed overfor myndigheder eller afvisning af hjælp som forskelle mellem kulturer.
I virkeligheden er der tale reaktioner på voldsomme overgreb mod mennesker, der som følge heraf er blevet ødelagte og sky på grund af deres oplevelser.
Familien Suleiman har hårdt brug for hjælp til at vende udviklingen for deres familie.
Siden er sidst opdateret 6-6-2007
Uddannelse og Udvikling