Personlige beretninger

Som borgere i det danske samfund kender langt de fleste af os til begreberne tortur og krig. Vi ved, at disse begreber rummer det ubeskrivelige og det forfærdelige for de, som bliver inddraget.

Herfra strækker vores viden sig af gode grunde sjældent meget længere. For der er gået mere end 60 år siden, der sidst har været ført krig på dansk jord, og det kan vi selvfølgelig kun glæde os over.

Selv om krig for de fleste således kun er et historisk fænomen her i landet, lever mange af de mennesker, som var til stede under 2. Verdenskrig, videre med minder om  meget voldsomme og blodige begivenheder. Hos dem kan vi høre beretningen om, hvilken betydning dette har haft for deres tilværelse.

I det danske samfund lever i dag også titusindvis af medborgere, som er flygtet fra tortur og krige rundt om i verden. For mange af disse mennesker har forfølgelsen i deres hjemland forgiftet den brønd, hvorfra de skal hente kræfter til et liv i fred med familien i Danmark. På den måde kan oplevelser ofte gå i arv til de næste generationer på en uheldig måde.

Det ved kun de færreste.

Vi har på CETT besluttet at tegne et billede af krigens og torturens historiske rækkevidde og personlige konsekvenser på tværs af kultur og historisk sammenhæng.

Vi inviterer dig til at hilse på fem forskellige mennesker i fire forskellige beretninger. De fem personer bor i Region Syddanmark og fortæller om deres liv med krig, tortur og flugt som dele af deres personlige bagage.

Personerne står her frem med deres beretning mere eller mindre anonymiserede. Fremgangsmåden er nødvendig for at drage tilstrækkelig omsorg for de involveredes privatliv. Indholdet i beretningerne er alene udtryk for personlige erfaringer og holdninger.

Alle er meget velkomne til at citere fra beretningerne under forudsætning af, at citaterne suppleres med en udførlig kildeangivelse.