Børn og traumer

En landsdækkende konference om børn og unge med psykiske traumer i familien. Her satte fagfolk fokus på, hvordan traumer og sekundær traumatisering viser sig i familier, og hvad man kan stille op.

Konferencen havde til formål at styrke professionelle i mødet med flygtningebørn og familier med traumer. Deltagerne blev præsenteret for viden og værktøjer til inspiration i arbejdslivet.

Om oplæg
Om workshops

Materialer fra konferencen

Her vil du kunne finde powerpoint-præsentationer og slides efterhånden, som vi får dem ind.

• Kis Henriksen: Kunstpædagogisk praksis
• Eva Malte: Børn og traumer - læs også denne artikel af John Berry
• Steen Cnops Rasmussen: Drama for børn med traumer
• Susan Hart: Mulighedernes vindue

Fotos fra konferencen

Morgenkaffe i foyeren	Konferencier Marianne Lauritzen
1. næstformand Svendsen	Koncentration i Munkebjergsalen
Workshop om arbejdsmarkedet	Psykolog Lars K. Christiansen

- Se flere fotos fra konferencen her.

Fra programmet

Målgruppe

Konferencen henvender sig til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, PPR medarbejdere, SSP-medarbejdere, hjemme-hos'er, støtte-kontaktpersoner, kommunale sagsbehandlere, konsulenter, beslutningstagere og faglige organisationer.

Sted

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125,
7100 Vejle - tlf. 7642 8500

Hvornår

10. oktober 2007 kl. 9.30-16.00

Pris

1250 kr. incl. forplejning

Konferencen tager form af to oplæg - et af Susan Hart og et af Lars Koberg Christiansen - og i alt 11 workshops fordelt på to blokke. Se det komplette program som PDF her (højreklik og vælg "Gem destination som ..." for at downloade)

Psykolog Lars Koberg Christiansen: "Om traumer og behandling af traumer"

Om det psykiske traume, dets baggrund, dets symptomer og dets betydning for det enkelte menneske og hans nære omgivelser. Hvad hjælper? Hvad skader? Hvordan bliver det en del af menneskets øvrige livshistorie, og ikke en konstant nærværende, angstfuld og styrende kraft i livet? Kan et traume overhovedet helbredes?

Psykolog Susan Hart: "Mulighedernes vindue"
Oplægget gennemgår, hvordan forældres traumer igennem massiv fejlregulering kan påføre børn langvarige traumer, om igen kan påvirke børns følelsesmæssige strukturer i hjernen. Susan Hart gennemgår også, hvordan følelsesmæssig udveksling og afstemning er en forudsætning for at udvikle børns følelsesmæssige kompetencer, som igen støtter muligheden for at overvinde tidlige traumer og undgå retraumatisering.

I dag ved man meget mere om de neuroaffektive processer, der er centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen. Vi ved også, at hjernen har behov for hensigtsmæssig følelsesmæssig stimulation for personlighedsudvikling, der kan sikre selvregulering. Det bliver derfor muligt at bygge bro mellem teorier om hjernens udvikling og udviklingspsykologiske teoridannelser.

Psykolog Jens Hardy Sørensen, CETT: "Diagnostisk opmærksomhed"

Fra forskellige undersøgelser anslås det, at mellem en og to femtedele af alle flygtninge i Danmark lever med svære traumer. Det har derfor stor betydning, at traumerne medtænkes i en eventuel faglig indsats og at professionelle er i stand til at identificere tegn på traumatisering. Traumer smitter i familien. I fagkredse kaldes det sekundær traumatisering, når ægtefæller eller børn udvikler de samme tilstande som den primært traumatiserede. Sekundær traumatisering er et alvorligt problem, fordi traumerne dermed reproduceres til næste generation. Der tales om en efterkommergeneration.

Forældreevnen hos flygtninge med svære traumer kan sammenlignes med forældreevnen hos patienter med svære psykiatriske lidelser, der kan indebære langvarige psykotiske perioder. Børn i familier med traumer er således i fare for at blive omsorgssvigtede. Omsorgssvigtede børn reagerer nogenlunde ens, uanset baggrunden for svigtet. Workshoppen vil præsentere redskaber til screening for traumer og kort redegøre for forskellige diagnoser, herunder svære komplekse/svære kronificerede traumer og komorbiditet.

Etnograf Sara Priskorn, Dansk Flygtningehjælp: "Arbejdsmarked og familien"

- Traumatiserede forældre i arbejde – hvordan?

Med en målrettet støtte vil det ofte kunne lade sig gøre at hjælpe traumatiserede flygtninge med at få tilknytning til arbejdsmarkedet – enten på ordinære vilkår eller i et støttet job. Det er ikke mindst vigtigt ud fra et hensyn til familiens samlede situation. På workshoppen diskuterer vi den beskæftigelsesrettede indsats over for disse flygtninge. Herunder beskriver vi, hvorledes rehabilitering forudsætter en helhedsorienteret indsats, som går på tværs af faggrænser og sektorer.

Afspændingspædagog Lea Bentsen, OASIS: "Kropssprog og aktiviteter I + II"

Vi vil i workshoppen stille skarpt på kroppen. Vi skal se på traumets påvirkning på kroppen og på, hvordan det afspejler sig i den kropslige kommunikation. Men vi skal først og fremmest op af stolen, ud på gulvet og selv lave aktiviteter. Aktiviteter, der umiddelbart kan bruges i dagligdagen, og som f.eks. kan bruges til at samle en gruppe, give rum for pause eller virke som 'isbryder'.

Workshoppen er delt i to gange tre kvarter og kræver, at man deltager i begge forløb.

Kunstterapeut Kis Henriksen og pædagogisk konsulent Jonna Wrigley, Vejle Kommune: "Kunstpædagogisk praksis"

"Kunsten at forme et sprog" er en kunstpædagogisk, procesorienteret praksis, der ved hjælp af æstetisk virksomhed – i form af udtryk gennem bl.a. maleri og skulpturarbejde – rummer børns og unges oplevelser i en daglig pædagogisk sammenhæng.

Workshoppen er baseret på en powerpoint-fremstilling, hvor cand.pæd. i billedkunst og kunstterapeut Kis Henriksen dokumenterer og fortæller om kunst som pædagogisk redskab anvendt med flere forskellige målgrupper.

Familiekonsulent Inge E. Steffensen og integrationskoordinator Lene Hansen, Vejen Kommune: "Koordineret familiemodtagelse"

Når flygtninge og indvandrere kommer til Vejen Kommune, mødes de af en sjældent koordineret indsats. Socialpædagogerne Inge E. Steffensen og Lene Hansen udgør sammen et integrationsteam, der typisk møder de nye medborgere på asylcentrene og siden sikrer den røde tråd i de første tre måneder af deres Vejen-tilværelse. Metoden er unik i kommunesammenhæng og vil danne udgangspunkt for Steffensen og Hansens workshop.

Et netværk af fagpersoner dannes omkring familien, så alle fra læger til lærere kan løfte i flok. Samtidig får de nye danskere to faste kontaktpersoner i det offentlige, der sikrer deres indføring i det danske samfund og kan forhindre mange misforståelser undervejs. Med kommune-sammenlægningen er Steffensen og Hansens ansvarsområder udvidet, hvilket har givet nye udfordringer i integrationsteamets daglige arbejde.

Behandlingsleder Peter Brigham, RCT Fyn: "Kommunikation med familier"

Familiebehandling er et vigtigt redskab i arbejdet med traumatiserede flygtninge. Inddragelse af familie i starten af et behandlingsforløb har vist sig at være særdeles nyttig i forhold til klientens samlede resultat af behandlingen, men også omkring familiens generelle funktionsniveau.

Både klienten og familien oplever, at behandlingen bliver et "fælles projekt" og et mål for, at familien får forståelse for og indsigt i at leve med et eller flere familiemedlemmer, som lider af PTSD og dets følgesymptomer.

Seminarielektor Steen Cnops Rasmussen, Gedved Seminarium: "Drama for børn med traumer"

Eventyrmetoden er velegnet til børn i alderen 3-12 år og er en dramaform, hvor barnet alene eller i mindre grupper arbejder sammen med den voksne i eventyrets univers. Afsættet er narrativ psykologi og dramaturgi omsat til en let tilgængelig dramatisk praksis.

Ud fra simple dramaturgiske redskaber kan barnets traumatiske oplevelser transformeres over i et fiktivt univers. Ved efterfølgende samtale med barnet overføres de fiktive løsninger til den ”virkelige verden” til en række mulige handlingsmønstre.

Privatpraktiserende psykolog Eva Malte: "Børn og traumer"
Mange flygtningebørn er sekundært og måske også primært traumatiserede grundet opvæksten i en traumatiseret familie samt muligvis direkte traumatiske oplevelser. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet har en viden om, hvad traumer, flugt, livet i asyl og opvæksten i en traumatiseret familie kan betyde for barnet, samt hvordan det kan komme til udtryk i barnets måde at være på.

På baggrund heraf bliver barnets meget sammensatte behov tydeligere, herunder behovet for et tværfagligt samarbejde med henblik på at sikre barnet en stabil hverdag med udviklingsmuligheder for barnet selv og dets familie. Hvordan kommer traumer til udtryk for børn? Hvordan ved vi, om barnet er traumatiseret? Hvad er en stabil hverdag? Hvad kan de forskellige professionelle gøre?

Sundhedsplejerske Grethe Mandrup, Silkeborg Kommune: "Sundhedspleje i familier med traumer"

Hvordan kan sundhedsplejersken gennem anamnesen opnå den fornødne tillid hos en familie med traumer, så den får lyst til at fortælle om dem? Hvordan præger traumerne småbørn og skolebørn? Hvad kan sundhedsplejersken gøre i hjemmet, og hvad kan hun byde ind med i et tværfagligt samarbejde med institutioner og skoler?

Specialpædagoger Anja Vejle, Sprogteam Vejle og sprogpædagogisk konsulent Susi Vedsted, Fredericia Kommune: "Pædagogisk traumereducerende redskaber"

- Om at arbejde med sekundære traumatiserede børn i hverdagens pædagogiske praksis

Det pædagogiske arbejde med tosprogede børn stiller krav til de professionelle omsorgsgivere. Der kan være brug for redskaber til at invitere børnene til et frirum eller bearbejdelse af oplevelser, sindsstemninger eller følelser fra deres hverdag i et hjem med en traumatiseret far eller mor.

Hvordan inviteres til at bearbejde de ofte nonverbale følelser og sindsstemninger, som sekundært traumatiserede børn kan opleve at leve med og i?

I denne workshop bliver du præsenteret for nogle praktisk pædagogiske redskaber, der kan bruges til at hjælpe en sådan bearbejdelse på vej.
Målgruppen er omsorgsgivere, der arbejder med børn mellem 3 og 7 år.