Møder i 2008

13. marts 2008
3. juni 2008
3. september 2008 
26. november 2008

 

       

---

 

Resume af møde den 26.11.2008

Dagens emne: samarbejde på tværs af foreningslivet
Dagens oplægsholdere: Asim Latif, Projektleder for projektet ”Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger” og
Jess Ingo Jensen, udviklingsleder i Vejle Idrætsforening

Azra Hasanbegovic, projektleder for Ethnos bød velkommen til alle fremmødte, hvorefter hun gjorde rede for emner som Ethnos i 2008 har gennemført.

Asim Latif og Jess Ingo Jensen var inviteret som oplægsholdere, og på hver deres måde fortalte de om foreningslivet i Danmark. Deres slides kan genses ved kontakt til Azra.

Asim Latif fortalte meget om parallellerne mellem foreningsliv og ægteskab. De forskellige former for ægteskab, såsom: traditionelt, arrangeret, tvangs, proforma, skin, morganatisk, tidsbegrænset eller romantisk ægteskab kan også sammenlignes med tilsvarende former for foreningsliv.

Eksempel 1: I et arrangeret ægteskab vælger man ikke selv sin ægtefælle. Det gør forældrene eller familieoverhovedet. Omskrevet til foreningslivet betyder det, at myndigheder ”finder” et godt ”match” til de etniske minoritetsforeninger.

Eksempel 2: I et tvangsægteskab tvinges den ene part eller begge to til ægteskab mod deres vilje, typisk af forældrene eller familieoverhovedet. Omskrevet til foreningsliv betyder det, at etniske minoritetsforeninger bliver nødt til at fusionere eller dele sig selv i to for at drage fordele af landsdækkende sektorer.

Eksempel 3: I det romantiske ægteskab er det de to parters egne følelser for hinanden der er afgørende, og ikke praktiske hensyn til slægtens interesser. Omskrevet til foreningsliv betyder det, at foreningslivet er aktivitetsbaseret med udgangspunkt i fælles interesser.

Efter en god debat med tilhørerne om, hvad der er vigtigt at huske på, hvis man gerne vil få et ægteskab til at fungere skrev han følgende nøgleord på tavlen: ligeværd, åbenhed, tolerance, ærlighed, samarbejde, gensidig respekt, forskellighed og tillid. Samme ord og begreber kan man skrive ved et godt fungerende foreningsliv.

Jess Ingo Jensen fortalte meget om foreningslivet inden for idrætsområdet. Han fortalte om idrætsforeningens logo og dets betydning, og hvordan idrætsforeningen vil blive endnu bedre til at fortælle deres målgruppen om, hvad idræt er og hvad målgruppen kan få ud af at deltage heri. Han fortalte om erfaringer de har gjort på godt og ondt, og om hvordan de vil lære af disse fremover. De erfaringer som er gjort bliver efterfølgende samlet i en vidensbank til fremtidig erfaringsudveksling for kommende projekter. VIFIN blev nævnt og kommer måske på banen.

Herefter var der en ivrig spørgelyst og diskussion i plenum.

Derudover blev der snakket om:

• hvordan vi kan skabe flere mødesteder hvor kvinder og deres små børn kan mødes med andre ligestillede om en fælles opgave: såsom f.eks. madlavning?
• hvad betyder samarbejde for fællesskabet mellem medborgere med dansk- og en anden etnisk baggrund?
• de formelle/uformelle rammer for at man kan mødes i foreninger eller på gaden
• § 18 blev også nævnt samt frivilligrådet og frivilligcentre.

Den bedste måde at lære dansk og det danske samfund på er at komme ud i samfundet og være sammen med andre mennesker, snakke om hverdagsoplevelser, problemer og glæder.

Vi skal blive bedre til at fortælle hinanden om alle de ting som lykkes, og ikke kun have fokus på det som ikke lykkes eller går galt. Det gælder alle mennesker uanset kulturelbaggrund.

En forening er et sted hvor der skabes relationer og hvor alle kan komme med deres kultur og baggrund, og hvor det individuelle går hånd i hånd med det kollektive. Derfor er det vigtigt at holde fast ved foreningslivet.

Der var 60 deltagere til stede.

Næste møde i Ethnos finder sted i det nye år.

God jul og godt nyt år!

Vejle, 11.12.08

       

---

Resume af møde den 3.9.2008

Dagens emne: Parallelsamfund - en dansk virkelighed?
Dagens gæster: ”De Farvede Diamanter ”– Iman, Sandra, Isam & Alvin

Fotos fra mødet

Velkomst og dagsorden ved Azra Hasanbegovic, projektleder for Ethnos.

Dette Ethnos møde skulle handle om de demokratiske processer, der foregår i det danske multietniske, multikulturelle og mangfoldige samfund.

Der blev lagt op til gruppearbejde, hvor man skulle på baggrund af forskellige cases diskutere om det danske samfund er rummelig nok til at kunne inkludere flere subkulturer af forskellig etnisk, social og religiøs baggrund. Man skulle også diskutere om man er på vej til at udvikle et parallelsamfund i Danmark, hvor man lever ved siden af hinanden i stedet for sammen.

Som en optakt til gruppearbejde har ”De Farvede Diamanter” sunget 3 sange plus en bonus sang for os. Nogle smukke sange med gode budskaber som har været med til at sprede glæden og arbejdslysten.

Gruppearbejdet foregik i 5 arbejdsgrupper. Hver gruppe fik en case, som man skulle forholde sig til. Medlemmerne af Styregruppen påtog sig tovholderrollen.

Den første case handlede om Fatima som er kommet til DK sammen med sin mand og 3 børn for 12 år siden. Hun har født 2 børn i Danmark siden.  Fatima er analfabet og har svært ved at deltage i sprogundervisningen. Hun har mange smerter i kroppen, derfor holder hun sig derhjemme., passer børnene og huset. Hun har mange arabiske venner, men går sjældent ud af huset.  Alle festligheder, sladder og nyheder hører hun fra naboer og familier som taler samme sprog som hende. Hun føler sig tryg i ejendommen og hvis der kommer breve hun ikke forstår hjælper børnene hende eller hendes mand tager sig af det.

Det der betyder meget for Fatima er at hendes familie er respekteret og accepteret. Hun har ikke noget ønske om at flytte fra kvarteret, som dækker stort set alle hendes behov. Hun håber, at når datteren bliver gift vil hun flytte ind i en lejlighed i opgangen ved siden af.

Spørgsmål til gruppearbejde:

• Hvad skal der til for at Fatima får lyst til at deltage i samfundet uden for kvarteret?

Den anden case handlede om Isak, som kom til DK som 17-årig, sammen med sin mor. Efter 3 års ophold på forskellige asylcenter fik Isaks familie asyl og flyttede til en lejlighed. Isak var begyndt at stjæle allerede på asylcentret, for at skaffe sig nogle penge ved at sælge de stjålne ting. 

15 år senere fik Isak sin egen familie, en kæreste og 2 døtre. Isak har ikke lyst til at deltage aktivt i samfundet. Han gider ikke have fast arbejde på en eller anden fabrik. Han har ingen som helst kontakt med danskerne, bortset fra når han skal til møde med sin sagsbehandler eller læge. Han bryder sig ikke om at tale dansk. Han har aldrig arbejdet samme sted længere end 6-7 mdr. men han er blevet ved med at stjæle. Kæresten forlod ham og tog døtrene med.
Spørgsmål til gruppearbejde:

• Hvad skal der til for, at Isak får lyst til at få og fastholde et arbejde og komme ud af dagpengesystemet?
• Hvad skal der til for, at Isak får lyst til at deltage i samfundet og får danske venner?

Den tredje case handlede om det danske foreningsliv. 

Danskere og borgere med anden etnisk baggrund end dansk lever i to adskilte verdener. Antallet af frivillige med minoritetsbaggrund i traditionelle frivillige danske organisationer er meget begrænset. I de få etniske foreninger er der til gengæld ingen danskere. Mange af Vejles borgere med anden etnisk baggrund end dansk betragter det ikke som en selvfølge at bruge fritiden i foreningslivet.

Mange af aktiviteterne forløber parallelt i de etniske minoritetsforeninger og i traditionelle frivillige danske organisationer. Det skyldes bl.a., at de to typer foreninger mangler viden om hinanden og det er svært at bygge bro mellem de to miljøer. Derfor ligger der både en stor opgave og et stort potentiale for traditionelle frivillige organisationer i forhold til at rekruttere aktive medlemmer og frivillige blandt etniske minoriteter.

Spørgsmål til gruppearbejde:

• Hvad skal der til for at aktiviteterne i foreningerne ikke forløber parallelt og der bygges bro mellem de traditionelle danske foreninger og minoritetsforeninger?

Den fjerde case handlede om Safet og hans familie, hustruen Esma og deres 3 børn.

De kom til Danmark for 16 år siden, men Safet har aldrig fundet sig til rette. Han har aldrig lært det danske sprog, selvom han har en juridisk eksamen hjemmefra. Esma har til gengæld taget en pædagoguddannelse og arbejder som pædagog i en børnehave. Safets lille verden er blevet mindre og mindre. Esma har i starten orienteret ham om det ene eller det anden, men nu er hun holdt op, da Safet ikke har vist den mindste interesse. Han følger heller ikke med i, hvad der foregår med børnene.

Spørgsmål til gruppearbejde:

• Gør rede for, hvordan og hvorfor Safet havnede i den situation, og endte med et liv i isolation og marginalisering.
• Hvad skal der til for at Safet får lyst til at involvere sig i sin familie og i det lokale samfund, han er en del af?

Den femte case handlede om Hanne og Peter Nielsen, som bor i et dejligt villakvarter i udkanten af en af de større provinsbyer i Danmark. Hanne og Peter er meget aktive typer og Hanne er for et år siden blevet formand for beboerforeningen. Det er meget energikrævende at bære ”formands kasketten”. Mange af sagerne bliver let til personlige sager. Det kan næsten give hende søvnløse nætter.

En af de sager, der har tappet hende for energi, drejer sig om en udenlandsk familie – den eneste, faktisk – der bor på vejen. Der er ingen på vejen, der rigtig har kontakt med dem. Der har været mange klager over familien gennem de 6 år, de har boet der. Først og fremmest over for meget larm og for høj musik på alle mulige mærkelige tidspunkter.  Der er vist ingen af dem, der har arbejde. Der har også været klaget over, at haven ikke er passet og at det roder rundt med gamle cykler. I indkørslen står der en rusten campingvogn, som ikke er blevet rørt siden familien flyttede ind. Familien kommer fra Irak og har 6 børn. De ældste er ved at blive store nu. Og beboerne på vejen er bange for, hvad de skal udvikle sig til!

Nu er der blevet stillet forslag om, at beboerforeningen skal gribe ind overfor den irakiske familie.

Spørgsmål til gruppearbejde:

• Hvordan kan det gå til, at der bliver klaget over familien?
• Er der grund til det?
• Er det relevant at inddrage beboerforeningen?
• Hvordan kan nogen komme i tanke om, at der skal ”gribes ind” over for familien.
• Hvordan tror I, den irakiske familie føler sig tilpas på vejen?
• Fortæl så historien færdig. Jeres slutning skal beskrive  

 

Efter gruppearbejde holdt man en 15 min. pause, hvor der også var plads til networking.

Bagefter gik grupperne tilbage til plenum, hvor tovholderne skulle fremlægge gruppens konklusioner.

Dagens konklusioner fra grupperne:

• Tryghed, helhedsorienteret arbejde, åbenhed
• Tidlig forebyggelse, fleksibelt arbejde, individuel behandling, foreningsarbejde
• Ressourcestærke versus ressourcesvage personer; fællesbaggrund og interesser, foreningsliv, som adgang til netværk; kendskab / venskab, plads til ansvar
• Vise respekt og anerkendelse, identitetsspørgsmål tages op, ressourceprofil laves, motivation for inkludering i samfundet, netværk, behandling af evt. PTSD 
• Forebyggelse, åbenhed, respekt

Der var 47 deltagere på Ethnos mødet.

Næste møde finder sted den 26.11.2008 kl. 16.00 på Sprogcenter, Klostergade 4 i Vejle.

Referent: Azra Hasanbegovic.

 

Fotos fra mødet:

       

---

 

Resume af møde den 3.6.2008

Velkomst og dagsorden ved Azra Hasanbegovic, projektleder for Ethnos.

Hele år 2008 i Ethnos handler om Demokratisk identitet. Emnet blev indledt den 13.3.2008 på årets første møde i Ethnos. På det andet møde i Ethnos, den 3.6.2008, havde vi medborgerskab som dagens emne.

Ved hjælp af en interviewrunde med 4 gæster ville man prøve at belyse følgende spørgsmål:

”Hvad skal der til for at man kommer til at opleve medborgerskab og tager en aktiv del i samfundet, når man bosætter sig i et nyt land?

 

Dagens gæster:

• Jackline Hansen-oprindelig fra Rwanda, har boet i mange lande i Afrika, har været i Danmark i 10 år, dansk gift, har 2 børn
• Raeka Moaud – oprindelig fra Libanon, har været i Danmark i 22 år, gift og mor til 3 børn, læser til pædagog
• Zeinab Hassan- oprindelig fra Somalia, pædagog, enlig mor til 2 børn, har været i Danmark i 10 år
• Peer Bermann, konsulent tilknyttet Vejle Frivilligcenter, bor i Vejle med sin søn

 

Interviewspørgsmål:

1. Hvad skal der til for at komme til at føle sig som medborger på lige fod med andre?
2. Hvad skal der til for at få mod og lyst til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser?
3. Hvad skal der til for at du får lyst til at deltage i samfundet som aktiv borger?

 

Hermed et tilfældigt udpluk af forskellige bud fra interviewpersonerne:

• Man skal føle, at man bliver respekteret som den person, man er.
• Sproget er nøglen til indgangen i samfundet.
• Uddannelse er vigtigt for at kunne danne sig et netværk.
• Sproget er vigtigt for at føle medborgerskab.
• Det er vigtigt, at man føler sig accepteret og respekteret.
• Det er vigtigt, at få lov til at være sig selv.
• Det er vigtigt at være åben og imødekommende.
• Vi skal selv tage initiativ.
• Man skal turde stille spørgsmål til hinanden. 
• Vi skal tage mod til at sige vores mening.
• Vi skal sige vores mening, men der skal også være nogle, der hører på den.
• Vi skal åbne op og sige vores mening, men vi skal også lytte.
• Vi har alle et ansvar for udviklingen.
• Vi skal møde hinanden med et smil, som er den korteste vej mellem to mennesker.
• Vi skal bruge ytringsfriheden mere aktivt.
• Mere information, mere motivation, mere initiativ og ansvar.

 

Gennemgående nøgleord:

• Accept
• Respekt
• Åbenhed
• Gensidighed
• 2-vejs kommunikation
• Medansvar
• Inkludering
• Involvering
• Information
• Netværk

 

Som et input til hele debatten om medborgerskab så man teaterforestillingen ”Blodbrødre” fra Opgang 2 turneteater. En sketch om to unge mænd, som i deres iver efter at blive integreret i ghettoen og i det danske samfund giver køb på deres oprindelige værdier for at blive accepteret.

Der var også plads til networking.

Ethnos nåede desuden en rekordtilslutning med de 73 deltagere. 
           

           

---

Resume af møde den 13.3.2008

Velkomst og gennemgang af dagsorden ved Azra Hasanbegovic, projektleder for Ethnos.

Ethnos har eksisteret i 3 år, og i løbet af den tid har Ethnos udviklet sig fra et fagligt forum til et netværkssted. Azra ridsede kort op, hvad der er sket og hvad man har kunnet se og høre i Ethnos i løbet af de tre år. 

Emner for Ethnos-møderne:

• 2005 "At være barn i flygtningefamilie"
• 2006 "Ensomhed, isolation og marginalisering"
• 2007 "At danne sig et netværk i et liv i eksil"
• 2008 "Demokratisk identitet".

I alt 10 oplæg og 5 personlige beretninger har man kunnet høre undervejs.

Man har kunnet se ”Bye, bye Beirut”, en autentisk historie om Billal Abdallah, som oplevede grusomme ting i flygtningelejren Al-Rashidi i Beirut, kun 6 år gammel; en teaterforestilling om en flygtningefamilie og deres liv i eksil, lavet på baggrund af en autentisk historie beskrevet i bogen ”Jasnas breve” af Dzevad Prohic; en videooptagelse af interviews lavet af Azra Hasanbegovic med 6 unge mennesker på Ungdomsskolen i Vejle; samt kunstneriske indslag af tre etniske kunstnere: Suada Caus, Hamdija Cimirotic og Frida Franko-Dosssar.

Ethnos fik sin egen styregruppe i år 2007. I gennemsnit deltog 50 mennesker på Ethnos-møderne. Mere info om Ethnos på www.cett.dk.

 

Årets emne i Ethnos - Demokratisk identitet - blev indledt af Ove Korsgaard, dr. pæd. Institut for Pædagogisk Filosofi, København.

Han startede med at kortlægge den danske velfærdsstat, samt gøre rede for hvad det vil sige at være dansker. Desuden havde han defineret begreberne Ethnos og Demos i deres gensidige relationer.

Indenfor demokratisk identitet skal man skelne mellem to begreber: medborgerskab og statsborgerskab.

Statsborgerskabet drejer sig om det objektive såsom: individet, status, rettigheder og pligter, men medborgerskabet omhandler det subjektive, såsom: individualitet, identitet, tilhørsforhold og sindelag. Desuden er der to typer af medborgerskab: politisk, som Demos står for og kulturel som Ethnos står for. 

Der findes 4 grunde til, at medborgerskabet igen er blevet et aktuelt begreb:

• Individualisering 
• Globalisering 
• Europæisering 
• Multikulturalisering

Udover ovennævnte fortalte Ove Korsgaard meget om danmarks historie som nationalstat og landets multinationale og multikulturelle udvikling helt tilbage i tiden, hvor der var gudsstyret orden (før demokratiets begyndelse) og menneskestyret orden (demokratiets begyndelse).

Demokrati delte han derefter op i tre grupper: den første er hvad landet/regeringen bestemmer (kanon), dernæst det kulturelle og udviklingsmæssige, og til sidst det europæiske demokratiske fællesskab.

Han sluttede sit oplæg af med den konstatering, at folkesuverænitet er kernen i demokrati, og dernæst åbnede han diskussion i plenum med et spørgsmål: "Hvad kan man tillade sig at sige i et demokratisk samfund?"

I plenum blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt fuld ytringsfrihed var en god løsning. Ove Korsgaard tilføjede til diskussionen at der i Danmark aldrig har været fuld ytringsfrihed idet racisme, æres- og blasfemiparagraffen træder til. Han mente desuden, at dette var en fornuftig måde at begrænse ytringsfriheden på.

Der var 50 deltagere på Ethnos mødet.

 

Næste møde finder sted den 3.6.2008 kl. 16.00 på Sprogcenter, Klostergade 4 i Vejle.

 

Referent: Azra Hasanbegovic.