LEAS og RME

CETT kan nu tilbyde temadage, der omhandler 2 velafprøvede testredskaber, der begge kan sige noget om evnen til at aflæse egne og andres følelser og behov – et parameter, der hænger afgørende sammen med senere udvikling af PTSD. Disse tests informerer om hvilke relationelle, psykosociale ressourcer patienten har. Noget der er afgørende for tilbuddet af behandling bl.a. ifølge den MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) som Center for Kvalitet ved Region Syddanmark har udarbejdet i efteråret 2008.

Vi kan dels tilbyde en temadag om ”Reading the Mind in the Eyes” (RME) testen, dels kan vi tilbyde en temadag om ”Levels of Emotional Awareness Scale” (LEAS) testen.

”Reading the Mind in the Eyes”:

Testen er udviklet af Baron-Cohen i 2001 og består af 36 billeder af øjenomgivelserne hos voksne mænd og kvinder, der udviser forskellige emotioner. Klienten/patienten skal til hvert billede vælge et følelsesudtryk ud af fire mulige. De 36 billeder indeholder kategorialemotionerne og intensitetsmæssige blandinger heraf, der umiddelbart indplaceres på feltet for affektregulering. I øjenomgivelserne ses de ægte emotionelle udtryk, der ikke kan styres bevidst i modsætning til mund/smil.

Der er tale om en gennemprøvet og valid test, der afkoder klienten/patientens evne til at aflæse emotioner i et ansigts øjenomgivelser, og denne evne er direkte forbundet med evnen til at vise empati. Personen kan ikke via sproglige og kognitive kalkulationer forbedre testresultatet, der efterfølgende vil give en valid indikation af klienten/patientens funktionsniveau.

Temadagen vil give en detaljeret gennemgang af testens billeder, en grundig beskrivelse af resultatskalaen og testresultaternes relation til en række psykiske forstyrrelser og mentaliseringsevne.

”Levels of Emotional Awareness Scale”:

Denne test består af 20 situationer, der hver er beskrevet med 2-4 sætninger. Scoringen er baseret på bestemte og veldefinerede strukturelle kriterier, der er beregnet på at differentiere niveauer for den emotionelle bevidsthed om én selv og om andre.

Et eksempel på en beskrevet situation er: ”Du og din bedste ven arbejder samme sted. Der uddeles hvert år en pris til den, der har gjort det bedst. I arbejder begge hårdt for at vinde prisen. En aften annonceres vinderen: Din ven. Hvordan ville du føle? Hvordan ville din ven føle?” Korte uddrag af svar, som ville blive scoret fra 0-5: ”Jeg arbejder ikke hårdt for at vinde priser.” (0). ”Jeg ville føle mig dårlig.” (1). ”Jeg ville sandsynligvis have det dårligt nogle dage og ville prøve at finde ud af, hvad der gik galt. Jeg er sikker på, at min ven ville have det rigtig godt...” (2). ”Vi ville begge to føle os glade. Hej, du kan ikke vinde hver gang.” (3). ”Jeg ville føle mig trist…jeg ville også være glad på min vens vegne…min ven ville være taknemmelig.” (4). ”Jeg ville føle mig skuffet over, at jeg ikke vandt prisen, men glad for, at det var min ven, der vandt, når nu en anden fik den. Min ven fortjener den sandsynligvis. Min ven ville føle sig glad og stolt, men lidt bekymret over, at jeg måske ville føle mig lidt såret..” (5).

Scoringssystemet vurderer den emotionelle struktur og kompleksitet i svaret og ikke svarets indhold. Derfor kan personen ikke via kognition ændre/forbedre scoren, som det er tilfældet med selvrapporteringsinstrumenter.

Temadagen vil give en gennemgang af testen. Herunder vil der være udlevering af testen på en række sprog samt scoringskriterier. Endelig vil testresultaternes relation til psykisk forstyrrelse og mentaliseringsevne blive gennemgået.

Underviser på begge disse temadage vil være Jens Hardy Sørensen, der bl.a. har medvirket til det nyligt udkomne MTV (Medicinsk TeknologiVurdering) om traumeområdet, der er udarbejdet af Center for Kvalitet v. Region Syddanmark. Han er forsknings- og udviklingsleder ved CETT, privatpraktiserende psykolog (Skejby Psykologpraksis), har mere end 30 års erfaring som klinisk psykolog og er samtidig en meget erfaren underviser, blandt andet som ekstern lektor ved Klinisk Institut, Fagområde for psykiatri på Syddansk Universitet. Jens Hardy Sørensen er derudover forfatter til bøgerne ”Affektregulering i udvikling og psykoterapi –Fonagy,Schore, Stern” fra 2006 (Hans Reitzels forlag), ”Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis - Allen, Fonagy, Gabberd” fra 2009 ( Hans Reitzels forlag) og ”Mentaliseringsbaseret behandling i praksis – Allen, Fonagy, Batemann” fra 2009 (Hans Reitzels forlag).

Kontakt uddannelseskonsulent Ole Qvortrup på tlf. 76 42 03 31 eller på e-mail: ole.qvortrup@psyk.regionsyddanmark.dk