Frise vintersol 
VÆRD AT VIDE

Flygtninge og traumer 2009 - 2

Flygtninge og traumer-folder

Efteruddannelsesforløb for fagprofessionelle, der gennem deres arbejde møder flygtninge og indvandrere med traumer efter krig, flugt og tortur.

I løbet af tre temadage deler ansatte fra CETT ud af deres viden om og erfaring med målgruppen.

Emnerne er: Traumer, relationer, kommunikation og familier.

Tilmelding foregår her eller ved henvendelse til sekretær Tinna Jensen på tlf. 7642 0328. Husk at opgive navn, arbejdsadresse, faktureringsadresse og arbejdsgivers EAN-nr.

Tilmelding er bindende efter 8. september 2009.

Undervisningen finder sted på CETT: Banegårdspladsen 1, 3. sal, Vejle.

Samlet pris for alle tre temadage: kr. 3.500.

Kontakt kursusleder Ulla Hartvig for mere info på tlf. 7642 0335.

Program

Traumer, tortur og smerter

1. temadag, 22. september 9.00-15.30

9.00-9.45 Krigs- og torturtraumer: Et historisk rids. Intro til CETT. Underviser: Michael Højer, souschef

9.45-11.30 Svære traumer hos flygtninge: Hvad er et traume? Hvad har betydning for traumereaktioner? PTSD-diagnosen, sekundær
traumatisering og tab. Underviser: Ole Qvortrup, uddannelseskonsulent

12.15-13.30 Ofte anvendte torturmetoder og senfølger: falanga, ophængning og tvungne stillinger. Cases og eksempler. Behandling
ved smerter. Underviser: Lone Hvilsom, fysioterapeut

13.50-15.30 At leve i eksil: begrebsafklaring – flygtning, eksil, bindestregsidentiteter. Underviser: Amira Saric, projektmedarbejder

Relation og kommunikation

2. temadag, den 8. oktober 9.00-15.30

9.00-11.30 Kommunikation, herunder verbal/nonverbal, cirkularitet, fortolkning, indholdsplan vs. relationsplan og kommunikation med traumatiserede mennesker.

12.15-14.00 Relationen mellem fagpersoner og traumatiserede mennesker: overføring og modoverføring. Slid på hjælperen. Forebyggende foranstaltninger.

Underviser 9.00-14.00: Ina Christensen, psykolog

14.15-15.30 Tolkens rolle: tolkens rolle i psykosocial tolkning. Krav til tolke. Tekniske spilleregler for den ideelle samtale. Forberedelse,
trepartssamtaler, efterbehandling, supervision, tolkeetik, gennemførelse og tavshedspligt. Underviser: Azra Hasanbegovic, projektmedarbejder

Traumer i familien

3. temadag, 5. november 9.00-15.30

9.00-11.30 Traumatiserede forældre og deres børn: forældretraumers indvirkning på forældreevne og påvirkning af børnene.

12.15-13.45 Traumatiserede familier: Børns behov og forældrenes ressourcer. Symptomer. Systemisk tilgang til familien.

Undervisere 9.00-13.45: Lotte Joyce Bitsch, psykolog og Karin Katborg, socialrådgiver

14.00-15.15 Adgang og indgang til den traumatiserede familie: Hvad er hjælp? Undervisere: CETTs Udgående Team - Louise Due, psykolog, Anne Mygind, socialrådgiver og Lone Hvilsom, fysioterapeut

15.15-15.30 Afrunding af kurset og evaluering


Siden er sidst opdateret 18-1-2010
Uddannelse og Udvikling