Banegårdspladsen 1, 1.
7100 Vejle
cett@psyk.
regionsyddanmark.dk
Tlf.: 7642 0310
Fax: 7642 0330
8.30-15, fre 8.30-11
1/9 2009
20/5 2009
19/2 2009
26/11 2009
Årets emne: ” Mit liv i bevægelse”
Dagens emne: ” Fra små skridt til store bevægelser”
Dagens oplægsholdere: Anne Mygind og Lone Hvilsom
Dagens input: CETTs udgående team udreder og behandler flygtninge og indvandrere med traumer i deres eget hjem.
Azra byder velkommen og præsenterer dagens emne i Ethnos.
Dagen starter med et minuts stilhed for at mindes Kamalesh Biswas, som afgik ved døden i starten af november, mens han holdt ferie i Portugal. Kamalesh har været med i Ethnos lige fra begyndelsen og har siddet i Ethnos styregruppen i 3 år.
Det er sidste møde i Ethnos 2009 derfor har man et underholdningspunkt på programmet, nemlig et musikalsk indslag v/ Atif Turcinhodzic.
Azra informerer om de forskellige aktiviteter, som Ethnos deltagere kan være med til. Bl.a. en temaaften i PTSD foreningen ved oplægsholder Jens Hardy Sørensen, ledende psykolog og forskningschef på CETT. Emnet er: ”PTSD - Tilbage til livet.”
Ethnos Styregruppe deler et ark ud til alle med opfordring om, at man skriver forslag til Ethnos 2010-tema ned.
Så kommer det udgående team på CETT v/Anne Mygind, socialrådgiver og Lone Hvilsom, fysioterapeut med deres faglige og personlige beretning om deres udgående arbejde med patienterne.
Forløbet er målrettet patienter med lave psykosociale ressourcer, og det falder i to dele: grundforløbet og behandlingsforløbet.
I grundforløbet får patienten tre hjemmebesøg af to fagpersoner, således at både psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver ser patienten to gange. Grundforløbet afsluttes på en konference hos patientens egen læge.
Behandlingsforløbet indebærer typisk 8-10 psykoedukative sessioner – individuelt eller i grupper, samt hjemmebesøg af socialrådgiver efter behov og fysioterapeut, typisk 10-12 sessioner.
Når de tre måneder er afsluttet, overgår patienten til støtte og eventuelt behandling i lokalmiljøet, iværksat med hjælp fra CETT.
Både Lone og Anne kommer med flere personlige beretninger og historier fra det virkelige liv, hvor deres hjemmebesøg resulterer i, at nogen af patienterne går mindre til læge, kan lave mad, kan være med til forældremøder, kan tage bussen, tager makeup på, går på indkøb og gør mange andre små skridt på vej til en stor bevægelse i deres liv.
I pausen spiller vores guitarist dejlig musik og der er liv i samtlige deltagere.
Efter pausen stiller man mange spørgsmål til Lone og Anne, samtidigt med, at der er plads til vidensdeling og udveksling af erfaringer.
Azra afslutter Ethnos med at takke oplægsholderen med chokolade og deltagerne for deres aktive tilstedeværelse.
Ethnos 2009 er slut, og der vil komme bevægelse i Ethnos til næste år. Mere om det efter mødet i styregruppen den 3.12.2009.
Azra ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, mens guitaristen spiller dejlig international musik.
Velkomst og gennemgang af dagens program ved Azra Hasanbegovic.
Azra præsenterede også oplægsholderen og styregruppen og henviste til CETTs hjemmeside www.cett.dk, hvor man kan finde flere oplysninger om Ethnos, resumeer fra tidligere møder og styregruppens medlemmer.
Årets emne er Mit liv i bevægelse.
Oplægsholderen Parshank Saeed, som er irakisk kurder, delte med Ethnos deltagerne historien om sin bevægelse gennem livet. Parshank fortalte meget levende og inspirerende om hendes journalistuddannelse, som hun fik i Rusland, hvor hun lærte russisk. Hun blev chefredaktør på et blad om kultur.
Parshank mener, at meget af hendes succes skyldes en tryg opvækst, hvor der var meget støtte fra forældrene. Hun har altid set op til sin politisk aktive mor og det var moderen som rollemodellen, som inspirerede hende til at arbejde med kvinder.
Hun kom til DK i 1993 med sin mand og et lille barn. Det første hun begyndte at lægge mærke til, var alle kvinderne i Odense, som gik hjemme, mens manden og børnene var på arbejde og i skole. Hun fik en stor lyst til at bryde disse kvinders isolation, hvilket hun gør ved at starte et lille netværk vha. Mellemfolkeligt Samvirke. Kvindeklubben bliver en så stor succes, at Odense kommune beslutter at overtage den.
Parshank fortsætter sit arbejde udelukkende med kvinder, fordi kvinden er familiens centrum.
Nogle af hendes projekter er:
Parshanks store arbejde er ikke gået helt ubemærket hen og hun har fået flere priser for sin indsats, deriblandt Integrationsprisen i 2007 sammen med resten af Integrationsrådet i Odense og igen i 2008 Integrationsprisen i kategorien ”Ildsjælen”.
Der var mange spørgsmål fra deltagerne, som ville høre om bl.a.:
Efter pause og hjernegymnastik gik man i gang med gruppearbejde. Det første til følgende konklusioner:
Der henvises til historierne De Usynlige Succeser på KVINFOs hjemmeside.
Parshank afsluttede med at invitere alle til Ramadan festen d. 26. 9. 2009 på Flakhaven i Odense.
Azra afsluttede med at takke oplægsholderen med blomster og chokolade og deltagerne for deres aktive tilstedeværelse.
Næste Ethnos-møde er d. 26. 11. 2009.
Azra inviterede også alle til stiftende generalforsamling for PTSD foreningen, som finder sted d. 30. september 2009.
Dagens emne: ”Mit liv i bevægelse” v / Team Succes
Dagens oplægsholder: Fouzi Abdelrazik og Tarek Hussein
Dagens input: ”Et gram handling vejer mere end ti tons snak”.
Azra byder velkommen og præsenterer årets emne i Ethnos, som hedder ”Mit liv i bevægelse”. Derefter inviterer hun alle Ethnos deltagere til at tage en aktiv del i Ethnos møderne, idet Ethnos er et fælles folkeligt forum og netværkssted for alle, som har interesser for at dele viden og erfaringer i deres arbejde/kontakter med flygtninge og indvandrere.
Til sidst præsenterer hun Team Succes v/ Fouzi Abdelrazik og Tarek Ziad Hussein.
Tarek Ziad Hussein, 16 år elev på Rosborg Gymnasium i Vejle, sidder i foreningens bestyrelse som sekretær. Da han stillede op til Team Succes’ bestyrelse, var det med visse ambitioner og drømme om en god fremtid for ressourcesvage unge i Vejle. Han vidste, at opgaven var stor, og krævede meget arbejde, men han var klar til at tage chancen. Som privatperson har Tarek store ambitioner om fremtiden. Han ser mange forskellige muligheder i det danske samfund, som han vil være med til at overføre til de vejlensiske unge.
Fouzi Abdelrazik, som er hjernen bag hele projektet fortæller om drivkraften i Team Succes. Han indleder sit oplæg med et par spørgsmål stillet til publikum, såsom: ”Hvad er den vigtigste viden?” og ”Hvem er den vigtigste person i dit liv?”. Svarene fra publikum er meget forskellige, men hans pointe er, at den vigtigste viden er viden om mig selv og den vigtigste person i mit liv er mig selv.
Ved at sætte sig selv i centrum og blive afklaret om, hvad det er der driver én, f.eks. de umættelige: penge, magt, materielle goder, popularitet eller måske noget helt andet, såsom: kærlighed, retfærdighed, ønsket om at hjælpe, anerkendelse kan man bedre finde ud af, hvad der er mål og hvad der er middel. Dette giver anledning til flere opklarende spørgsmål.
Efter pausen indgår man en spændende spørgerunde om Team Succes´ idégrundlag, etableringsfase, implementering, resultater, mål og visioner. Foreningen er etableret i dec. 2008 og har pt. 37 medlemmer, bestyrelse, formand, vedtægter, kontor i Vejle, mm.
Team Succes´ primære formål er: ”At fremme samt hjælpe unge til at opnå succes i deres liv med fokus på de faglige, sociale og personlige kompetencer”.
Team Succes har defineret deres:
Deres grundlæggende idé er: ”Hvis du gør hvad du altid har gjort, opnår du hvad du altid har opnået” – derfor gør de en forskel!
Deres budskab er: ”Et gram handling vejer mere end 10 tons snak.” - derfor handler de mere end de snakker!
Deres liv har været konstant i bevægelse, og de ved, at ”Enhver rejser starter med et skridt”.
Azra runder mødet af med at fortælle om, at PTSD foreningen i Danmark afholder sin stiftende generalforsamling i ultimo september 2009. Alle som har interesser for arbejde med PTSD ramte eller selv blev ramt af PTSD er velkomne til at være med.
Azra ønsker alle en rigtig god sommer!
Der er 45 deltagere til stede.
Næste møde er 1.september 2009
Ref. Azra
Dagens emne: ”Mit liv i bevægelse”
Dagens oplægsholdere: Asim Perendija, integrationskonsulent ved DFH København
Dagens input: Filmene - Mit hjem” og ”Hjemme igen”.
Dana har krydset alle deltagere af på listen over tilmeldte.
Azra byder velkommen og tager os alle med på ”En lille rejse til 2008”, og gennemgår kort alle de emner vi har haft på programmet sidste år.
I år skal vi have et bredere emne:” Bevægelse”.
Azra kaster spørgsmålet ”Hvad er bevægelse?” ud til mødedeltagerne, og der kommer flere bud. I år skal vi se nærmere på det at træffe valg og tage ansvar.
Vi ser de to film ”Mit hjem” og ”Hjemme igen”, som begge handler om personer fra Bosnien, som har valgt at vende tilbage til hjemlandet og som har ført dette valg ud i livet, selvom det har været svært.
I pausen bliver der snakket livligt.
Efter pausen fortæller Asim Perendija, som kommer fra Dansk Flygtningehjælp (Asyl og repatriering), om hvordan filmene er blevet til og om, hvordan det er gået med de medvirkende personer. Filmene er ikke ment som propaganda, men mere et tilfældigt og bredt udsnit af den gruppe, som har valgt at repatriere – gamle, unge, erhvervsdrivende og studerende. Og vi får oplyst, at en af de medvirkende siden hen er kommet på plejehjem og en anden har taget en doktorgrad fra Universitetet.
Asim fortæller, at for de fleste har netværket haft den største betydning, ikke penge og maskiner. Asim fortæller også at det kun er meget få som fortryder at de er vendt tilbage.
Der bliver stillet mange spørgsmål og debatten bliver ledt over på aftenens tema ”Bevægelse”.
Der bliver debatteret og kommenteret og mange ting kommer frem: netværk, vores land, nationalitet, konsekvenser, problematikker mv.
Asim fortæller hvordan han i 3 år har arbejdet i Bosnien, for at hjælpe folk, som vender tilbage, med at integrere sig. Der bliver ikke gjort så meget i den retning fra regeringens side ud over flotte ord.
Azra afrunder med at fortælle om et pilotprojekt: ”Integration i Danmark eller tilbage til hjemlandet” – et afklaringsforløb for svært traumatiserede flygtninge fra Bosnien og Hercegovina, hvor man vil følge 25 bosniere fra Danmark på deres studierejse til Bosnien.
Næste møde er 20. Maj 2009.
Referent: Annette L. Hansen.
Siden er sidst opdateret 22-4-2010
Uddannelse og Udvikling