Frise vintersol 

Nye metoder

Projektets titel: Nye metoder til forebyggelse af traumatisering hos børn i familier præget af PTSD

Bevilling: 3 mio. fra satsreguleringspuljen udmøntet af Sundhedsstyrelsen ved bevilling til Varde Kommune

Periode: august 2011 – december 2014

Samarbejdspartnere: Varde Kommune

Projektleder/kontaktperson: Udviklingskonsulent Amira Saric, CETT
Amira.Saric@psyk.regionsyddanmark.dk

Projektresumé:

Projektet vil udvikle metoder og organisatorisk modeller for en koordineret forebyggelsesindsats for børn fra familier præget af PTSD.

Børn af traumatiserede flygtninge eller hjemvendte soldater med PTSD udgør en risikogruppe, fordi forældrene kan have svært ved at give den følelsesmæssige omsorg, som børnene har brug for. Manglende udvikling af en tidlig tilknytning til forældrene kan medføre nedsat evne til mentalisering og affektregulering hos børnene. Varde Kommune og Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) har derfor indgået partnerskab om udvikling og afprøvning af et forebyggelsesprogram til styrkelse af mentaliseringsevnen hos udsatte børn på udvalgte skoler. Her vil børn i aldersgruppen 6-12 lære at læse egne og andres følelser gennem struktureret leg, bevægelse og musik.

drengForebyggelsesprogrammet vil blive udviklet i efteråret 2011, og det første skoleforløb er planlagt til foråret 2012, hvorefter flere skoler kommer til. Målet er at udvikle og afprøve et program, som også vil kunne bruges i andre danske kommuner.

For at muliggøre en tidlig opsporing og indsats hos risikogruppen vil projektet uddanne fagfolk og styrke samarbejde mellem kommunale afdelinger, praktiserende læger og de specialiserede behandlingscentre som CETT – om opsporing, koordinering og udvikling af evidensbaseret forebyggelsesindsats.

Projektets metodeudvikling ligger i tråd med forskningsanbefalingerne fra MTV om behandling og rehabilitering af PTSD, hvor der efterlyses udvikling af metoder til forebyggelse og effektmåling.

Materialer: Pressemeddelelse


Siden er sidst opdateret 15-6-2011
Uddannelse og Udvikling